Skal kurset afholdes fysisk eller online? Fordele og ulemper
437
post-template-default,single,single-post,postid-437,single-format-standard,stockholm-core-1.2.1,boldgrid-ppb,select-theme-ver-5.2.1,ajax_fade,page_not_loaded,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

Skal kurset afholdes fysisk eller online? Fordele og ulemper

I disse tider er der opstået et stigende behov for at kunne afholde møder, kurser og andre forsamlende arrangementer online. Der er mange måder at gøre det på, og derfor er det også en god idé at overveje, hvad der er mest fordelagtigt for det samlede udbytte af dit arrangement: fysisk tilstedeværelse eller onlinedeltagelse?

Her kan du læse mere om fordele og ulemper ved at afholde et kursus online versus fysisk.

Fordel: Onlinekurser er yderst fleksible

Vælger man at afholde sit kursus online, er kursets fleksibilitet én af de største fordele. Kursister vil selv kunne planlægge og tilrettelægge deres kursusforløb, og på den måde kan kurset blive langt mere tilgængeligt for kursisterne. Se for eksempel dette online Excel-kursus. Her giver man kursisterne adgang til videolektioner, der eksemplificerer en række øvelser, som kursisterne derefter selv kan prøve kræfter med i deres eget tempo og efter behov – hvor og hvornår de vil.

Med et fleksibelt onlinekursus vil man altså kunne appellere bredere til kursister og tilbyde adgang til målgrupper og lokaliteter, der ved fysisk kursusdeltagelse ville være forhindrede i at være med.

Ulempe: Onlinekurser kræver mere selvdisciplin

Det er ikke hemmeligt, at større fleksibilitet også fordrer en større selvkontrol og selvdisciplin. Deltager man i et fleksibelt onlinekursus, er man også selv den bestemmende faktor, der sørger for, at man rent faktisk holder sig opdateret og følger alle kursets dele koncentreret og effektivt.

Det kan for nogle være sværere at arbejde koncentreret, når de ikke er fysisk til stede i et rum med andre. Derfor skal man også tage højde for den manglende kontrol med mødedeltagelse og det reelle kursusudbytte, når man afholder et onlinekursus kontra et fysisk kursus.

Fordel: Mere konkret erfaring med et fysisk kursus

Afholder man et fysisk kursus, vil kursistens erfaring som regel udmønte sig mere konkret. Det kan være reel praksiserfaring eller i betydningen af direkte kommunikation og sparring mellem undervisere og kursister. Kontakten mellem undervisere og deltagere vil som oftest være mere direkte på fysiske kurser. Hermed opstår også en større naturlighed og tilgængelighed i forhold til at skabe netværk og i forhold til netop sparring.

Erfaring i praksis er også noget, man må have i baghovedet, når man planlægger et kursus og overvejer, om det kan afholdes online i stedet for fysisk. For nogle emneområder er det essentielt, at kursisterne får konkret hands-on-erfaring. For andre kan man sagtens tage hånd om sin indlæring gennem onlinevideoer og deslige.

Ulempe: Tidernes tilstand og praktisk koordinering

Ud over den gældende situation med covid-19-restriktioner for mødedeltagelse er der også andre grunde til at overveje, om man skal afholde et kursus online og ikke fysisk. Der vil nemlig kunne spares på både praktisk koordinering og på omkostningerne, når man ikke skal samle kursisterne et fysisk sted. Når undervisere og deltagere kan deltage hjemmefra, åbner det altså en post i budgettet, som det er værd at tage til efterretning, når man planlægger sin næste kursusafholdelse.

Derudover kan man faktisk i dag også med onlinekurser opnå VEU-godtgørelse, som beskrevet her af Dansk Erhverv.