Prisen på a-kasser stiger hvert år – men har du den billigste løsning?
505
post-template-default,single,single-post,postid-505,single-format-standard,stockholm-core-1.2.1,boldgrid-ppb,select-theme-ver-5.2.1,ajax_fade,page_not_loaded,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

Prisen på a-kasser stiger hvert år – men har du den billigste løsning?

Hvis du kan lide at få mest muligt ud af din velfortjente lønseddel, så er du nok ikke den eneste, der har bemærket, at prisen på din a-kasse er steget i de seneste par år. Men før du kommer helt op i det røde felt, bør du vide, at der er en særlig årsag til det. Og bare rolig – din a-kasse er ikke den eneste, der har hævet sit månedlige kontingent.

Faktisk har de individuelle a-kasser ikke ret meget med prisstigningen at gøre. Læs med, og få gode råd til, hvordan du vælger den ideelle a-kasse for dig.

Hvorfor stiger prisen?

Som du måske ved, er det slet ikke din arbejdsløshedskasse, der udbetaler dine dagpenge, hvis du en dag mister dit job. A-kassen fungerer egentlig blot som et mellemled mellem dig og staten. For det er nemlig staten, der udbetaler dine dagpenge, og det er også staten, der – indirekte – er grund til prisstigningerne.

Prisen for den enkelte a-kasse stiger nemlig en anelse år efter år, og det er typisk, fordi statsbidraget stiger med nogle få kroner. Hvad mere interessant er, at det er individuelt, hvor meget priserne stiger for dig som medlem i forbindelse med det øgede statsbidrag. Det kan således være uoverskueligt at finde hoved og hale i, så derfor kan du med fordel hente hjælp på find-a-kasse-priser.dk. Her kan du nemt danne dig et overblik over prisstigninger, fordele og ulemper og meget mere. 

Hvilken a-kasse er den rette for mig?

Hvis du synes, at det er uoverskueligt med de mange forskellige a-kasser, så er du ikke alene om det synspunkt. Umiddelbart er der rigtig mange lighedstegn mellem a-kasserne i Danmark. Dagpenge- og sygedagpengesatsen er nemlig den samme, uanset hvilken a-kasse du er hos. Derfor skal du vælge en løsning, der passer bedst til dig og din situation. For en god a-kasse kan støtte dig ved ledighed, og den kan samtidig rådgive dig om din branche eller fag.

Et godt råd er altid at spørge dem, du kender, til råds. Dine familiemedlemmer eller venner kan være en god kilde til inspiration, men det er også klogt at forhøre sig hos nogle, der er i samme branche som dig selv. Derfor kan det være godt at spørge dine kollegaer til råds. De har måske været ude for situationer med a-kasser eller fagforeninger, du kan have gavn af at høre om.

Du kan naturligvis også finde anmeldelser af a-kasserne hos troværdige kilder som eksempelvis Trustpilot, hvor du kan læse om andres oplevelser med den pågældende arbejdsløshedskasse. Og bare rolig, hvis ikke du er medlem af den ideelle a-kasse, så kan du altid skifte.

Hvordan skifter jeg a-kasse?

Har du besluttet dig for at skifte a-kasse grundet en billigere pris? Eller har du indset, at din a-kasse ikke kan yde dig den rette støtte, hvis du skulle have behov for det? Uanset årsagen er det heldigvis ret nemt at skifte a-kasse.

A-kassen er nemlig dit økonomiske sikkerhedsnet, hvis du mister dit job og har behov for statsstøtte. Derfor skal det føles trygt at være hos sin valgte a-kasse, ligesom det skal være nemt at skifte. Du skal faktisk bare vælge den a-kasse, der passer dig bedst, kontakte dem og dernæst oplyse, hvor du i dag er medlem. Derefter sørger de for at melde dig ud af din gamle a-kasse. De sørger også for at flytte din data hen til dem.